UDLÆNGSEL

Mit instagramfeed og sågar også mit bloglovin feed flyder pt. over med folk, der rejser væk til de varmere lande. Folk der rejser på den anden side af atlanten, folk der tilsyneladende både har tid og råd til at pakke den største kuffert og stikke fingeren til Danmarks kedelige forhold. Og så kan man ærligt talt godt blive en anelse del jaloux over, at det ikke er en selv, der sidder på en flyver på vej væk.

Selvom jeg egentlig allerede gik på ferie 14. december sidste år og havde hele januar fri, har jeg endnu ikke fået slappet helt af. Med tonsvis af arbejde og en flytning oveni, har jeg mildest talt ikke siddet stille og sunket ned i den tilstand, vi alle har brug for engang imellem. Jeg føler mig brændt ud og har lyst til at stikke af til alt andet end danmark for at komme hjem med baglommerne fyldt med inspiration og en smule mere overskud. I princippet bare hvad som helst – et sommerhus i vestjylland, en flyver til ukendt destination eller et wellness ophold. Bare.. fri.

Jeg har prøvet at ruske lidt i Mand. I ved – ”Musling, kunne det ikke bare være helt vildt fedt at tage til Marrakech? Eller Barcelona igen? Eller måske bare et tredje sted? Sådan.. nu agtigt?”. Men det praller som på de fleste andre mænd bare af, fordi vi kvinder jo konstant bombarderer vores bedre halvdel med ”det kunne jeg virkelig godt tænke mig”, at det er svært at skelne mellem, hvad der er reelt og mundlort. Ikke engang nyheden om absurd lave flypriser kan vække interessen.

Så fik jeg den idé, at det jo sådan set ikke behøver at være med mand. Jeg kunne også bare tage en veninde under armen. Men der er umiddelbart heller ingen, der står og kan rive en uge fri. Sådan er det jo. Blev dog enig med gode veninde om, at pakke rygsækken og tage ud for at vandre i nordens fjelde til sommer. Derud hvor signalet er dårligt, man kan høre sit eget åndedræt, og hvor vi måske spotter en elg.

For nu må jeg derfor prøve at padle gennem semestret, så der er ferie igen. En lang ferie. En ferie, hvor jeg har tænkt mig at opleve noget, drikke et glas ekstra vin og slumre bag solbrillerne. Og så må jeg stille mig tilfreds med en paraply i lørdagsdrinken foran fjernsynet mens en ”kurs med fjerne kyster”-maraton ruller over skærmen.